Slotskirken

Slotsholmen.

Da Frederik II ombyggede Valdemarenes middelalderborg indrettede han i 1572 et kapel i den nye fløj. 1767, da Skanderborg Slot blev nedrevet, bevaredes Slotskapellet som sognekirke.
Af det oprindelige kirkeinventar er stolegavlene med rigsvåben og prædikestol bevaret.
Tårnet var oprindelig et af slottets flankeringstårne.
Under Slotskirken er den gamle borgkælder indrettet til krypt.
Byens kirker er i det store og hele åbne, når personalet er på kirkegården.

Udskiftning af kobbertag

I forbindelse med den årlige besigtigelse af Skanderborg sogns bygninger, blev der konstateret, at der var opstået utætheder i kobbertaget på Slotskirkens tårn.

Kobbertaget skønnes at være ca. 100 år gammelt.

Der blev derfor foretaget en nærmere besigtigelse af taget udvendigt med en speciallift. Det kunne her konstateres, at taget generelt er i dårlig forfatning. Taget ligger dårligt, og er sunket flere steder, hvilket kan forventes af et gammelt tag. Flere steder er kobberpladerne tæret af ælde.

Det er besluttet, at kobbertaget nu skal udskiftes. Dette vil ske så hurtigt som muligt i 2015. Herefter vil kobbertaget fremstå i den brungyldne kobberfarve, inden det ad åre igen får den irgrønne farve.

Lars Nørding

Jens Nielsen og Slotskirken

Skanderborg fik i 2007 skænket 5 malerier af Jens Nielsen!

Alterbilledet i Skanderborg Slotskirke har ind imellem vakt nogen opstandelse, selv om det viser korsfæstelsen. Det er Jens Nielsen, der med sit værk sætter sindene i bevægelse.

Billedet blev ophængt i Slotskirken 1972. Enkelte kilder mener, at det er fremstillet i 1939, og det skulle så være et af Jens Nielsens første værker, andre mener, det er lavet i 1971 - året før ophængningen.

Jens Nielsen, der er født 1891, blev friskolelærer, men begyndte at male i 1931. Oliemaleriet blev hans foretrukne form skønt akvarellerne senere kom til især på de mange eksotiske rejser sammen med Olivia Holm-Møller. Hans oliearbejder er stærke koloristiske, ekspressive malerier, selvfølgelig udført med pensel og palet, men ind imellem også med kniv.

I Jens Nielsen omfattende produktion er der en lang række religiøse motiver, men også dagligdags skelsættende begivenheder fanger hans øje ligesom solopgangen over lyngheden.

Og selv om Jens Nielsen er autodidakt, så aner man et slægtskab med såvel Oluf Høst som Jens Søndergaard.

På Jens Nielsens 80 års fødselsdag indviede Holstebro Kunstmuseum et selvstændigt museum for Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller opført af Johs. Exner i tilknytning til Nørrelandskirken. Museet blev rammen om de ca. 1000 værker som kunstneren donerede byen, hvor han fortsatte med at male til sin død i 1978.

Jørgen H. Lorenzen

En donation på 5 malerier

En kreds, som i mange år har glædet sig over Jens Nielsens alterbillede i Slotskirken, står bag en donation på fem af Jens Nielsens senere værker, som tidligere har haft til huse i Dialogcenteret i Århus. Det er de to økumeniske ordner Johanniterordenen i Danmark og Malteserriddernes Hospitalsorden. De har skænket os en stor triptychon med titlen 'Før Himmelfarten', som Jens Nielsen malede i 1974. Alt tyder på, at dé tre billeder er malet sammen med de to øvrige, som vi fik doneret den 9. september 2007.

Det ene billede har tvivleren Thomas som motiv.

Før Kristi himmelfart nægtede tvivleren Thomas jo at tro på, at de andre disciple havde mødt den opstandne. Han ville se naglemærkerne og stikke fingrene i naglegabene, før han ville tro på den historie. Den næste søndag stod den opstandne igen midt mellem disciplene, hvor Thomas nu var med, og da siger Jesus til ham: Ræk dine hænder frem, se, her er mine hænder - som man kan læse det i Johannes evangeliets slutning om dagene før Kristi himmelfart. Det er i sig selv et spændende og udfordrende motiv om tvillingeparret tro og tvivl - den dag i dag!

Det sidste af de fem malerier kalder Jens Nielsen for Paulu's syn.

Menighedsrådet har skabt den nødvendig historiske og kunstneriske sammenhæng i Slotskirkens krypt, der i forvejen er udsmykket med fire flotte glasmosaikker af Forsum Hegndal. Mosaikker som han har givet tiltlerne Barndom, Ungdom, Manddom og Alderdom - de fire livsaldre.

I forbindelse med indvielsen af det nye kirkecenter på Højvangens kirkegård skabte man i 2010 en fin forbindelse med Slotskirken ved at ophænge 2 af Jens Nielsens billeder i mødelokalet der - nemlig billederne af Thomas og Paulus.

Jørgen H. Lorenzen

Messelhaglerne i Slotskirken

I gudstjenesten bruges der ikke kun ord, men også musik og sang, lys, farver og symboler, som er med til at understrege gudstjenestens vekslende karakter og årstidernes skiften. Bare det at træde ind i et kirkerum åbner forhåbentligt øje og sind for mere end dagligdagens rum. Og når vi bruger messehagler og iklæder præsten andre farver end den sorte, så antyder vi også en stemning og en følelse, især når der er altergang ved højmessen. Ingen er i tvivl om, at den røde farve er kærlighedens farve.

Skanderborg Slotskirke har et klenodie af en rød messehagel, som Frederik IV skænkede kirken sammen med et fløjsrødt antependium i 1718.

Det har i mange år været et stort ønske; at anskaffe et par nye messehagler, så vi kunne markere kirkeåret med de 4 liturgiske farver - violet (forberedelse og bod), grøn (håb og vækst), hvid (fest) og rød (ånd og kærlighed).

I 2012 udvalgte menighedsrådet sammen med Selskabet for Kirkelig Kunst billedvæver Charlotte Schrøder,  til at væve to nye messehagler til Slotskirken. Charlotte Schrøder er mest kendt for sine store og små gobelinvæverier, som bl.a. kan ses i Dronningeværelset på Danmarks Radio, Budolfi Kirke i Ålborg, Musikhuset i Esbjerg og Meany Hall i Seattle. Charlotte Schrøder er kendt for en enestående evne til at omsætte blyantsskitser til lette og følsomme strukturer i det vævede stof. Det er nyt for Charlotte Schrøder at omsætte billedvævningen til messehageler, men da hun både behersker det store format og miniformatet, kan hun skabe et par spændende messehageler i en ny moderne stil, der tager skyldigt hensyn til Slotskirkens historie og sammensatte rum. De nye messehagler er vævet i en form, der er inspireret af den historiske røde messehagl fra 1718, men med et helt nyt kunstnerisk udtryk.

Den første messehagel - den grønne - hører trinitatis- og helligtrekongerstiden til. Denne opgave kræver ihærdigt arbejde med entrådet uld, silke, hør, bomuld og guldtråd på væven. Efterfølgende er hagelen foret i samarbejde med Dansk Kirkekunst.

Den grønne messehagel blev taget i brug den 2. juni 2013

Den anden messehagel - den lilla - skal bruges i faste og adventstiden.

Første søndag i advent, den 1. december 2013, kunne vi tage den flotte lilla messehagl i brug. Kunstneren deltog igen i gudstjenesten og skrev efterfølgende:

To gange i løbet af 2013 har jeg været til højmesse i Skanderborg Slotskirke. Begge oplevelser blev stjernestunder for mig: dåbsbørn i flok, forventningsfulde forældre og familier, kirken fyldt til sidste plads. Korsang i krypten og julestemning.

Den lilla messehagel fremstår i nogles øjne "lys" og let, trods dystre farver og de øvrige traditioner, der er knyttet til netop denne periode i kirkeåret. Det er bevidst og ærligt.

Jeg har hele tiden haft kirkens udtryk, stemning og nuancer i min bevidsthed. Alter, altertavle og omgivelserne i øvrigt. Den lilla messehagel måtte fremstå lys og poetisk, således som den grønne gør det. Den violette farveskala er smuk og inspirerende.Det er hver gang usigeligt spændende at skulle se det færdige resultat på det rette sted.
Jeg håber begge messehagler må glæde og inspirere mange mennesker langt ud i fremtiden.

Tak for det dejlige samarbejde. Charlotte Schrøder

 

Den hvide messehagel blev vævet med smil, tårer og i eftertanke under åben himmel. På den første søndag i april 2017, blev vores nye hvide messehagel indviet i Slotskirken. Vi kan glæde os over, at vi nu har tre sammenhængende messehagler af væver Charlotte Schrøder. De vil blive benyttet under gudstjenesterne i løbet af kirkeåret. Charlotte Schrøder donerede i efteråret den hvide messehagel til Slotskirken, da hun mente, at den hørte til her. Charlotte Schrøder, der selv var til stede under indvielsen, fortalte derefter om sit arbejde. Hun gav de fremmødte et indblik i sin helt særlige, personlige historie omkring vævningen af netop denne hvide messehagel. Hun begyndte arbejdet på eget initiativ i forbindelse med en udstilling. Undervejs i arbejdet med messehagelen, blev hendes barnebarn pludselig alvorligt syg. Det var således en særlig svær tid for hele familien, fyldt med store bekymringer. Arbejdet med messehagelen fik i det perspektiv en ganske særlig betydning. Trådene blev vævet i sorg og glæde – med tårer og håb, fortalte hun. »Ind imellem tog jeg væven med ud under åben himmel« det gav håb midt i det hele at stå under den blå himmel og arbejde med korset, fortsatte Charlotte Schrøder. Hun kunne med glæde berette, at hendes barnebarn i dag heldigvis er blevet helt rask. Fra menighedsrådet skal her lyde en særlig tak for den bevægende historie om den hvide messehagel og for den flotte donation til Slotskirken. 

Messehaglerne bekostes af menighedsrådet og et større legat, som frk. Mary Andersen i sin tid stiftede til fordel for Slotskirken.