Præstegården

På Adelgade 13 ligger byens gamle præstegård, 
opført af provst Høgh i 1740.


På gavlen er byvåbnet og et vers, som sikkert er forfattet af provst Høgh.

Præstegårdens tavlevers

På præstegårdens facade sidder der under det gamle byvåben et tavlevers. En smuk gammel inskription, der i 2013 blev renoveret og fik en ny forgyldning.

Gennem år og dag er der mange, der lige stopper op og kigger på verset - og  tænker deres. 

O milde Gud, lad alle dem som her skal boe og bygge

- gaa lychelig i anslag frem og vær selv deres skygge

Og naard de iche mere skal boe udi hus paa jorden

- da tag dem til din himel sal blant de udvaldes orden.

Det er jo et fromt ønske for enhver i ethvert hus, men her er det møntet på præstefamilien. Verset er antagelig forfattet af provst Høgh, der 1740 købte en gård på Adelgade, som han lod ombygge til præstegård.

Dengang var det byens største og stateligste gård, opført i egetræsbindingsværk, hvilket man ikke aner i dag. I 1853 blev facaden til gaden nemlig skalmuret med en såkaldt Flensborgsten. I 1921 blev gårdsiden på den fredede bygning ført op til tidens standard med en lignende skalmuring.

Præstegården var oprindelig en trelænget gård med stald og lade mod gårdspladsen ud mod Lillesø. Nu står kun stuehuset tilbage, men vognporten lader ane, at der har været kørsel til gårdsiden. I vognlyet kan man også ane gårdens egetræsbindingsværk.

Menighedsrådene har gennem årene vedligeholdt den fredede bygning på bedste vis. Senest er samtlige vinduer, hvoraf mange er med håndstøbt glas, blevet renoveret efter forskrifter fra Kulturarvsstyrelsen. I 2013 blev det så egetræstavlen midt på facaden, der blev løftet ud af tidens forfald.

Heldigvis findes der stadig malere som Peter Stouby, der kan det gamle håndværk. Han har haft den gamle egetræstavle hjemme på værkstedet hos malerfirmaet Fr. Nielsen, hvor den er blevet renoveret efter gamle håndværkstraditioner. Der er kommet ny inddækning på, og alle bogstaver har fået fornyet det ultra tynde lag bladguld, som gør at skriften kan holde sig i vind og vejr i rigtig mange år.

Efter den gamle egetræstavle er kommet tilbage på plads på præstegårdens facade, er der igen kommet orden i huset - for så kan både præsten og alle andre igen glæde sig over de fromme ønsker både om et lykkeligt anslag hér og en plads hisset.

Jørgen H. Lorenzen