Foredrag med Charlotte Rørth

Tirsdag den 23. oktober kl. 19.00 i kirkecenter Højvangen

Der er lagt op til en spændende aften, når journalist Charlotte Rørth kommer og fortæller om sit møde med Jesus.

Charlotte Rørth har i den forbindelse skrevet bogen »Jeg mødte Jesus – bekendelser fra en modvillig troende«, som blev en overvældende succes – også internationalt.

Efterfølgende har Charlotte Rørth fået meget travlt med foredrag landet rundt, og i efteråret 2017 kom så bog nr. 2 »Vi mødte Jesus« med bidrag fra mere end 70 personer, der har haft oplevelser lig med Charlotte Rørths.

Charlotte Rørth er vært i radioprogram om tro på DRs P1, og overalt har »Vi mødte Jesus« fået stærkt rosende anmeldelser.

Alle er velkomne – der er gratis adgang!

Arrangementet er i samarbejde med Stilling Sogn.

Heidi Torp

Sorg er ikke en sygdom

Tirsdag den 30. oktober kl. 19.00 Kirkecenter Kirkebakken

Døden hører med til menneskelivets vilkår og vi ved det godt! Alligevel er det overvældende at opleve, hvordan dødens vilkår forandrer daglig­dagen for den, der har mistet.

Som optakt til Allehelgen holder vi en aften for dem, der har mistet en nærtstående.

Hvordan reagerer et menneske i sorg?

Hvordan taler vi med hinanden om døden og savnet?

Kan et menneske genvinde »sorgløshed« efter et døds­ fald? Er sorgen en resurse?

Det er nogle af de spørgsmål som sognepræst Heidi Torp forsøger at belyse, i aftenens foredrag »Sorgen som resurse eller gidseltager«.

Efter Foredraget er der kaffe samt mulighed for samtale om det at miste – og den vi mistede.

Har du mistet en nærtstående, inden for det sidste år, vil du i slutningen af september måned få tilsendt en invi­tation til denne aften sammen med brev om Allehelgens gudstjenesterne, men alle er naturligvis velkomne.

Heidi Torp